Drægtighedskalender

Hvid Schweizisk Hyrdehund

Berger Blanc Sussie

 

Drægtighedskalender

 

 

Drægtighedens længde er hos hund i gennemsnit 63 dage. Der er dog en variation fra 54 - 72 dage, efter den dag hvor tæven har accepteret parring første gang.

Hvis man regner med gennemsnittet på 63 dage, svarer dette til 9 uger, og i det følgende beskrives hvalpens udvikling uge for uge - fra ægget er blevet befrugtet, og til hvalpen bliver født.

 

 

Dag 1

Første dag der parres.

48 timer efter den første parring, bør tæven parres igen. Periodevis parring over en periode, forøger chancen for drægtighed.

Sædceller vandre op gennem tævens livmoderhals.

 

Tæven er i 1. drægtighedsuge.

Efter en vellykket parring transporteres de befrugtede æg ind i æggelederen, hvor celledelingen starter.

 

Dag 2

Sædceller søger efter modne ægceller.

 

Dag 3

Sædceller når æggene i æggelederne.

 

Dag 4

Sædsceller når æggene i æggelederne.

 

Dag 5

Sammensmeltning af sædcelle og æg sker i æggelederne, som går fra æggestok og leder til livmoderen.

 

Dag 6

Sammensmeltning af sædcelle og æg sker i æggelederen, som går fra æggestok og leder til livmoder.

Befrugtede æg vandre ned mod livmoderen og ind i livmoder hornene. Fosteret begynder at udvikle sig til - et embryom. Under denne vandring vil ægget fro ind i livmoderens slimhinde.

 

Dag 7

Befrugtede æg vandre fra æggelederen til livmoderhornene. Forstret begynder at udvikle sig til - et embryom. Under denne vandring vil der ske delinger af cellerne i det befrugtede æg og ægget vil blive til en større og større celleklump - et embryom.

 

Dag 8

Befrugtede æg vandre stadig mod livmoderhornene.

 

Tæven er nu i 2. drægtighedsuge.

Efter ca. 8 - 12 dage består fosteret af 16 celler, også kaldet morula-stadiet, og i den størrelse kommer det ind i livmoderen.

I livmoderen fortsætter celledelingen. Fosteranlægget er i den kommende uge ikke fæstnet til livmodervægen, men flyder frit omkring.

 

 

Dag 9

Befrugtede æg vandre stadig mod livmoderhornene.

 

 

Dag 10

Befrugtede æg vandre stadig mod livmoderhornene.

 

 

Dag 11

Befrugtede æg vandre stadig mod livmoderhornene.

 

 

Dag 12

Befrugtede æg vandre stadig mod livmoderhornene.

 

 

Dag 13

Befrugtede æg vandre stadig mod livmoderhornene.

 

 

Dag 14

Celleklumper - befrugtede æg - embryomer gror ind i livmoderslimhinden.

 

 

Dag 15

Celleklumper - befrugtede æg - embryomer gror ind i livmoderslimhinden.

 

Tæven er i 3. drægtighedsuge.

Efter ca. 3 uger, med en variation på mellem 17 - 22 dage, er fosteranlæggene ligeligt fordelt i de to livmoderhorn og er nu i gang med at vokse fast på livmodervæggen. Fosteranlæget er på dette tidspunkt ca. 1 cm. langt og minder om en lille fisk med udvækster, som senere bliver til for og bagben.

Der hvor fosteranlægget er vokset fast på livmoderen, dannes moderkagen, som bliver fosterets forbindelse med moderen.

Igennem moderkagen, der også kaldes placenta, tilfører tæven de næringsstoffer som fosteret skal bruge i den kommende udvikling. Fosteret forbindes med moderkagen via sin navlestreng.

 

 

Dag 16

Celleklumper - befrugtede æg - embryomer gror ind i livmoderslimhinden.

 

 

Dag 17

Gennem de næste to uger vil vigtige organer udvikles.

 

 

Dag 18

Gennem de næste to uger vil vigtige organer udvikles.

Første gangs drægtige tævers brystvorter ændre farve til pink og forstørres.

 

 

Dag 19

Gennem de næste to uger vil vigtige organer udvikles.

Første gangs drægtige tævers brystvorter ændre farve til pink og forstørres.

 

 

Dag 20

Gennem de næste to uger vil vigtige organer udvikles.

Morgenkvalme kan opstå pga. de hormonelle ændringer eller udvidelse af livmoderen. Første gangs tæver kan fremstå lidt følelses kolde. Hun kaster måske op fra tid til anden.

 

 

Dag 21

Gennem de næste to uger vil vigtige organer udvikles.

Morgenkvalme kan opstå pga. de hormonelle ændringer eller udvidelse af livmoderen. Første gangs tæver kan fremstå lidt følelses kolde. Hun kaster måske op fra tid til anden.

 

Dag 22

Gennem de næste to uger vil vigtige organer udvikles.

Morgenkvalme kan opstå pga. de hormonelle ændringer eller udvidelse af livmoderen. Første gangs tæver kan fremstå lidt følelses kolde. Hun kaster måske op fra tid til anden.

 

Tæven er i 4. drægtighedsuge.

Man kan nu tydeligt skelne for- og bagben. Øreflipperne er synlige som en lille fold og ører og øjne bliver dannet i denne uge.

Fosterhinderne kan i dette stadie føles som bobler på ca. 2,5 cm størrelse. Hvis man med sikkerhed skal kunne fastslå en drægtighed ved at føle på bughulen (palpation), kræver det en meget rolig og slank tæve.

Drægtigheden kan påvises ved ultralydsscanning fra dette tidspunkt.

 

 

Dag 23

Gennem de næste to uger vil vigtige organer udvikles.

Tilbyd tæven foder flere gange dagligt - det kan hjælpe på kvalmen.

 

 

Dag 24

Gennem de næste to uger vil vigtige organer udvikles.

Tilbyd tæven foder flere gange dagligt - det kan hjælpe på kvalmen.

 

Dag 25

En erfaren person kan fortælle, ved forsigtigt at føle på tæven, om hun er drægtig.

Gennem de næste to uger vil vigtige organer udvikles.

Tilbyd tæven foder flere gange dagligt - det kan hjælpe på kvalmen.

 

Dag 26

Gennem de næste to uger vil vigtige organer udvikles.

Tilbyd tæven foder flere gange dagligt - det kan hjælpe på kvalmen.

 

Dag 27

Gennem de næste to uger vil vigtige organer udvikles.

Tilbyd tæven foder flere gange dagligt - det kan hjælpe på kvalmen.

 

 

Dag 28

Gennem de næste to uger vil de vigtige organer udvikles.

Fostrene er nu valnødde størrelse og det er nu det bedste eller letteste tidspunkt at tælle dem.

 

 

Dag 29

Gennem de næste to uger vil de vigtige organer udvikles.

Fostrene er nu valnødde størrelse og det er nu det bedste eller letteste tidspunkt at tælle dem.

 

Tæven er nu i 5. drægtighedsuge.

I denne uge formes øjenlågene, og følehårene på overlæben og over øjnene anlægges.

Øreflippen vokser, så den næsten dækker over anlægget til øregangen. Fem par dievorter med tilhørende mælkekirtler, samt de ydre kønsorganer begynder deres udvikling.

I løbet af denne uge vil fosterets poter begynde at forme det, der senere bliver til trædepuder og tæer. Omkring dag 33 lukker ganen, så efter denne dato kan ganespalte ikke opstå. I det hele taget er den mest risikofyldte tid, hvor kemikalier og andre stoffer kan skade fosteret, nu overstået. Her begynder også dannelsen af tarmsystemet, som på dette stadium endnu befinder sig i navlestrengen. Drægtigheden kan nu ikke længere føles, men ultralydsscanning er den mest anvendelige metode fra nu af og indtil fosteret kan påvises med røntgen billeder.

 

Tæven vil muligvis først nu vise de første tegn på drægtighed ved en ændret adfærd, men bugen har endnu ikke ændret facon.

 

Dag 30

Start med at forøge tævens mad portioner.

Gennem de næste to uger vil de vigtige organer udvikles.

Fostrene er nu valnødde størrelse og det er nu det bedste eller letteste tidspunkt at tælle dem.

 

Dag 31

Start med at forøge tævens mad portioner. Men pas på med at overfodre, da man helst skal undgå usædvanlig stor vægtøgning.

Fostrene er nu valnødde størrelse og det er nu det bedste eller letteste tidspunkt at tælle dem.

Fostrene er nu udviklede til små hunde.

 

Dag 32

Pas på med at overfodre, da man helst skal undgå usædvanlig stor vægtøgning.

Fostrene er nu udviklede til små hunde.

 

 

Dag 33

Fostrene er udviklet til små hunde.

 

 

Dag 34

Fostrene er udviklet til små hunde.

 

 

Dag 35

Tævens bug begynder at blive synligt større.

 

 

Dag 36

Tævens bug begynder at blive synligt større.

 

Tæven er nu i 6. drægtighedsuge.

Øreflipper og øjenlåg vokser og dækker i slutningen af ugen henholdsvis øregang og øjne. De ydre kønsorganer begynder at forandre sig i retning af han- og hunkønsorganer. I starten af ugen adskilles tæerne helt, og i slutningen af ugen vil kløerne blive dannet. Følehår begynder at vokse ud af de anlæg, der blev dannet ugen før. Tarmsystemet forlader navlestrengen og befinder sig nu i den endelig placering i bughulen.

Hos tæven ses en svag rosafarvning af dievorterne, og afhængig af antallet af hvalpe i livmoderen vil bugen tiltage en lille smule i omfang.

 

Dag 37

Tævens bug begynder at blive synligt større.

 

 

Dag 38

Tævens bug begynder at blive synligt større.

 

 

Dag 39

Tævens bug begynder at blive synligt større.

 

Dag 40

Tævens bug begynder at blive synligt større.

 

 

Dag 41

Tævens bug begynder at blive synligt større.

 

Dag 42

Tævens bug begynder at blive synligt større.

 

 

Dag 43

Tævens bug begynder at blive synligt større.

 

Tæven er nu i 7. drægtighedsuge.

I løbet af denne uge vil kropsbehåring vokse ud, og farvemarkeringen vil kunne ses. Poterne og trædepuderne er efterhånden færdigdannede. Fosteret ligner nu den færdige hvalp, men kan ikke overleve uden for livmoderen. Fra dette tidspunkt er det egentlig kun størrelsen, der øges. Forbeningen i knoglerne er nu så fremskreden, at man fra dag 49 kan se fostrene på røntgenbilleder. Det er nu for første gang i drægtigheden muligt at se fosterbevægelser. Tævens bug er i de fleste tilfælde tydeligt forøget, og mælkeproduktionen er begyndt.

 

Dag 44

Det er meget let nu at føle hvalpene. Men det kan være svært at tælle dem.

 

 

Dag 45

Det er meget let nu at føle hvalpene. Men det kan være svært at tælle dem.

 

Dag 46

Det er meget let nu at føle hvalpene. Men det kan være svært at tælle dem.

 

 

Dag 47

Tæven begynder at bruge mere tid for sig selv til bla. soignering. Tæven holder sine brystvorter og skedeåbning ren.

 

 

Dag 48

Tæven begynder at bruge mere tid for sig selv til bla. soignering. Tæven holder sine brystvorter og skedeåbning ren.

 

 

Dag 49

Tæven begynder at bruge mere tid for sig selv til bla. soignering. Tæven holder sine brystvorter og skedeåbning ren.

Hun bliver stadig større.

 

 

Dag 50

Tæven vokser stadig.

Tæven kan miste abetiten i gennem denne periode.

Hendes underliv kan være tætpakket med hvalpe.

 

Tæven er nu i 8. drægtighedsperiode.

Fosteret er færdigdannet og kan nu føles, og til tider kan fostrenes hjerteslag høres.

Tæven er nu nærmest besværet af sin vægt og sit omfang.

Mælkekirtlerne er spændte og fulde af mælk.

 

Dag 51

Tæven vokser stadig.

Tæven kan miste abetiten i gennem denne periode.

Hendes underliv kan være tætpakket med hvalpe.

 

 

Dag 52

Tæven vokser stadig.

Hun kan blive en smule rastløs og begynde at søge efter et egnet sted til hendes hvalpe.

Det er på dette tidspunkt i drægtighed godt at tilbyde hende små madportioner dagen igennem.

 

 

Dag 53

Tæven vokser stadig.

Hun kan blive en smule rastløs og begynde at søge efter et egnet sted til hendes hvalpe.

Det er på dette tidspunkt i drægtighed godt at tilbyde hende små madportioner dagen igennem.

Det er nu let at se hvalpene bevæge sig i tævens bug.

 

 

Dag 54

Tæven vokser stadig.

Hun kan blive en smule rastløs og begynde at søge efter et egnet sted til hendes hvalpe.

Det er på dette tidspunkt i drægtighed godt at tilbyde hende små madportioner dagen igennem.

Det er nu let at se hvalpene bevæge sig i tævens bug.

 

Dag 55

Brystvorter og skedeåbning bør holdes rene med varmt vand.

Man kan evt. trimmer hårene rundt og brystvorterne, så hvalpene lettere kan komme til at sutte.

 

 

Dag 56

Hvalpe født før denne dag vil sikkert være for unge til at overleve.

Det kan måske begynde at flyde mælk fra brystvorterne.

 

Tæven er nu i 9. drægtighedsuge.

Den sidste uge af drægtigheden forbereder tæven sig til fødslen. I det sidste døgn før selve fødslen vil tæven normalt ikke æde. Skederegionen vil blive stor og slap.

Bækkenmuskulaturen afslappes, og hos en del tæver vil der være voldsom mælke spænding flere døgn før fødslen.

Umiddelbart før fødslen bliver hun urolig og rastløs, og der vil optræde plukveer eller opblokningsveer. Disse veer presser fosterhinden fra den første hvalp ned i fødselsgangen. Fødselsvejen skal udvides og fosteret skal presses ind i bækkenet før de rigtige presseveer går i gang. I dette forløb vil fosterhinderne på et eller andet tidspunkt briste og indholdet flyde ud af skeden. Man siger at "vandet er gået" og så starter den rigtige fødsel. Opblokningsperioden varer typisk 4-6 timer, men kan i sjældne tilfælde vare et døgns tid.

For bedre at kunne forudsige den nøjagtige fødedag, kan man starte denne uge med at tage tævens temperatur 2 x dgl. (morgen og aften). Temperaturen tages ved at føre et ganske almindeligt "menneske"-termometer et par cm. ind i endetarmen i et - to minutter. Herved kan man få et overblik over hvordan tævens temperatur svinger normalt. Når der konstateres et temperaturfald kan man med fordel tage temp. hver 3.-4. time. Når temperaturen ligger ca. 1 - 1½ grad under det normale ved flere målinger med nogle timers interval, vil fødslen gå i gang indenfor 12-24 timer.

 

Dag 57

Hvis hvalpene bliver født efter denne dag, skulle de have gode chancer for at overleve.

Man kan nu begynde at tage tævens temperatur regelmæssigt morgen og aften.

 

 

Dag 58

Tag tævens temperatur regelmæssigt morgen og aften.

 

Dag 59

Tag tævens temperatur regelmæssigt morgen og aften.

 

 

Dag 60

12 - 24 timer før fødsel falder tævens normale temperatur fra 38,9 grader til 36,7 grader.

Der kan forekomme klart udflåd fra skedeåbningen.

 

 

Dag 61

12 - 24 timer før fødsel falder tævens normale temperatur fra 38,9 grader til 36,7 grader.

Der kan forekomme klart udflåd fra skedeåbningen.

 

 

Dag 62

Fødsel kan forventes inden for den næste uge.

Fødsel kan ske hvad tid det skal være mellem 59-65 dage efter parring.

Hvalpe født før den 57. dag vil sikkert være for unge til at overleve.

 

 

Dag 63

Fødelsdag HURRA

Fødsel kan forventes inden for den næste uge.

Hvalpene er fuldborne

 

 

 

Skrevet af Veterinærsygeplejerske og opdrætter Betina Bach Nielsen